BIM-konsulent med passion for ny teknologi

Vil du være med til at rådgive om BIM og implementere vores kunders digitaliseringstanker? Så er dette en spændende stilling for dig …..
BIM-konsulent med passion for ny teknologi

Hos Symetri ønsker vi at forstærke vores position på det danske marked for konsulentydelser og softwareløsninger til bygge- og anlægsbranchen. Vi søger derfor en konsulent med erfaring fra bygge- eller rådgivningsbranchen, som tænder på ny teknologi, og som finder det interessant at bringe vores kunder videre i deres BIM-udvikling.


Din baggrund

Du er sikkert uddannet bygningskonstruktør, bygningsingeniør, arkitekt eller lignende og har en bred erfaring fra bygge- eller rådgivningsbranchen. Du er vant til at anvende BIM terminologier, er på forkant med Build 4.0 og er velbevandret i Autodesks løsninger inkl. Revit og BIM 360. Finder du det motiverende at arbejde med digitalisering, deltage i kundemøder, undervise og rådgive kunder – så er du måske vores nye kollega til vores kontor i København. Vi tilbyder et professionelt arbejdsmiljø blandt dygtige kollegaer hos Nordens største Autodesk forhandler og førende BIM-rådgiver.

Fagligt:

  • Uddannet bygningskonstruktør, bygningsingeniør, arkitekt eller tilsvarende
  • Nysgerrig på ny teknologi og digitalisering
  • Erfaring med det Digitale Byggeri, IKT og BIM
  • Praktisk erfaring fra bygge- eller rådgivningsbranchen
  • Erfaring med Autodesks produkter inkl. Revit og BIM 360
  • Kendskab til øvrige software løsninger – f.eks. Solibri, Bluebeam og Lumion
  • Gerne erfaring med undervisning og gennemførelse af workshops
  • Kan se det tekniske i en forretningsmæssig sammenhæng

Personligt:

  • Troværdig og tillidsvækkende
  • Udadvendt og en god formidler
  • God til tværfagligt samarbejde
  • Brænder for dine ting og ansvarsområder
  • Hviler i dig selv og dine høje faglige kompetencer
  • Kan begå dig på alle niveauer i en organisation 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og inspirerende arbejdsmiljø
  • Mange dygtige og professionelle kollegaer
  • Faglig sparring i konsulent-netværk på tværs af landegrænser
  • Produktansvar og deltagelse i vores software udviklingsteams
  • Et udfordrende job, som stiller krav til dine evner
  • Spændende kundeprojekter med dig som rådgiver
  • Undervisning af kursister og afholdelse af seminarer
  • En god virksomhedskultur med veldefinerede værdier
  • Løbende kompetenceudvikling og certificeringer
  • Gode udviklingsmuligheder i koncernen

Stillingen
I denne stilling får du rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og menneskeligt. Som konsulent hos Symetri, vil du indgå i forskellige faglige netværk på tværs af landegrænser – både formelle og uformelle. Du får således god sparring og vil blive udfordret af professionelle og dygtige kollegaer. Ligesom du også vil være den, som de andre kollegaer lærer af – sådan er vores kultur. Du er også den, som vores kunder lytter til og tror på, når du udfordrer dem og rådgiver om den bedste og mest optimale løsning. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, inkl. pension, sundhedsforsikring og frokostordning. Det er en fuldtidsstilling og arbejdsstedet vil som udgangspunkt være fra vores kontor i Ørestad Syd, København S – tæt på motorvej og metrostation. Det er også her vi har vores undervisningslokaler. Antallet af rejsedage vil være begrænset.

Noget for dig?
Lyder det som noget for dig, sender du en motiveret ansøgning og CV til henrik.munk.madsen@symetri.com, som også står til rådighed for yderligere information i forbindelse med stillingen (mobil 40 52 20 52). 
Ansøgningsfrist er d 23. september 2019.