Pressemeddelelse

Symetri lancerer Naviate Zero

Naviate Zero imødekommer et presserende behov for at reducere indlejret kulstof og CO2 emissioner og give arkitekter og ingeniører mulighed for at beregne CO2-aftryk direkte i Revit-platformen og træffe informerede miljøbevidste beslutninger.

Symetri lancerer Naviate Zero

En innovativ løsning til bæredygtigt design

Ifølge World Green Building Council bidrager byggebranchen i øjeblikket til 39 % af den årlige CO2-udledning mens indlejret kulstof står for 11 %. Som reaktion på denne miljømæssige udfordring fokuserer Naviate Zero på at reducere kulstof- og CO2-emissioner i de tidlige stadier af en bygnings livscyklus. Ved at beregne og sammenligne påvirkningerne af design og materialevalg gør Naviate Zero det muligt at træffe de miljørigtige valg.

Hos Symetri er vores formål at inspirere og gøre det muligt, at arbejde smartere og mere bæredygtigt for en bedre fremtid. I erkendelse af byggeriets store miljøpåvirkning identificerede vi en mulighed for at yde et positivt bidrag. Visionen resulterede i Naviate Zero, en platform, der gør det muligt for enkeltpersoner at træffe velinformerede, bæredygtige beslutninger om materialevalg i den tidlige designfase.
En af de største udfordringer ligger i at gøre data tilgængelige og intuitive at anvende, uden at de virker overvældede. Når alt kommer til alt, er evnen til at træffe informerede beslutninger afgørende for at opnå bedre resultater.

Mikko Viertola, CTO, Symetri

Direkte adgang til byggemateriale-data

Naviate Zero drager fordel af Symetris strategiske partnerskab med One Click LCA, den globalt førende platform for livscyklusvurdering, miljøvaredeklaration og bæredygtighed. Ved at bruge One Click LCA's omfattende databaser giver Naviate Zero arkitekter og designere direkte adgang til globale byggemateriale-data og hæver standarderne for bæredygtighed i byggebranchen. 

Om Symetri

Symetri er en af Europas førende udbydere af digitale BIM- og Product Design & Lifecycle løsninger. Med en kombination af egen teknologi, software fra markedsledende partnere, samt et stort udvalg af services hjælper Symetri sine kunder med at arbejde smartere og mere bæredygtigt. Virksomheden blev grundlagt i 1989 og har over 1000 medarbejdere fordelt på kontorer i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Storbritannien, Irland og USA. Symetri er verdens største forhandler af Autodesk løsninger og er Autodesk Platinum Partner, Autodesk Authorised Training Centre (ATC) samt Autodesk Global Service Provider. Symetri er en del af Addnode Group AB, hvis B-aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.

OM NAVIATE
Naviate er add-on-software til Revit og Civil 3D fra Autodesk, der hjælper med at effektivisere produktivitet, dokumentation, samarbejde og styring. Standarder er indbygget, og alt er prækonfigureret til at fremskynde projektdokumentation og optimere arbejdsmetoder, der forbedrer det samlede BIM-workflow.

 

For mere information

Nyheder

Glædelig jul og godt nytår

19 december 2024

Symetri ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Vi håber, at du får mulighed for at slappe af og lade batterierne op.

Læs mere