Glædelig jul og godt nytår
Symetri ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Vi håber, at du får mulighed for at slappe af og lade batterierne op.
Symetri opkøber Bimfire Tools fra Briab AB, pr. 1. september 2022 og tilføjer brandbeskyttelsesprojektering og brandteknisk rådgivning til sin egen software portefølje.
Stockholm den 23. august 2022
Symetri har siden foråret 2020 været forhandler af Bimfire Tools og samarbejdet med Briab AB omkring udvikling af bedre teknologi til brandsikring. Nu er det tid til at tage skridtet videre. Symetri opkøber derfor Bimfire Tools fra Briab AB, pr. 1. september 2022, og fortsætter selvstændigt udviklingen af software til brandbeskyttelse og brandteknisk rådgivning.
Med opkøbet af Bimfire Tools tilføjer Symetri brandbeskyttelsesprojektering og brandteknisk rådgivning til sin egen software portefølje Naviate. Både Naviate og Bimfire Tools er plugins til Revit med specialfunktioner målrettet arkitekter og bygningsingeniører. Begge disse målgrupper har brug for klare kravspecifikationer i forhold til brandsikring.
“Brandsikkerhed er en vigtig del af BIM. Det bliver rart at kunne understøtte vores kunder endnu mere inden for dette område."
- Per Carlsson Senior Director AEC Nordics, Symetri AB
Byggebranchen har taget digitaliseringen til sig på mange områder, men når det gælder brandsikring, er manuelle løsninger med analoge arbejdsgange stadig normen. Dette fører ikke kun til øgede omkostninger, men også til en dårlig datastruktur. Ved at tage springet til digitale processer vil man både kunne spare tid og penge under byggeprocessen. Dette vil føre til forbedret sikkerhed og bæredygtighed i bygningens levetid. Bimfire Tools gør det muligt at integrere brandsikkerhedsinformation direkte i BIM-processen i en digital arbejdsgang. De, der allerede arbejder i BIM og 3D med støtte fra Bimfire Tools, oplever allerede klare fordele. Når brandingeniøren kan kommunikere krav direkte i modellen baseret på specifikationer, kan projektgruppen handle med det samme og fokusere på det, som er vigtigt.
“Vi vil gerne sige tak til teamet hos Bimfire Tools for en fantastisk indsats! Med Symetri er vi sikker på, at udviklingen vil fortsætte yderligere, og vi ser frem til et fortsat samarbejde, der kommer begge parter til gode.”
- Björn Wulff, CEO Briab.
Opkøbet og Symetris investeringer omfatter følgende:
Om Briab
Briabs innovative, effektive og teknologisk avancerede løsninger fjerner usikkerhed og utryghed, reducerer omkostninger og øger sikkerhed. Briab har sine rødder i brandsikring, men er i dag anerkendt som ekspert i innovativ risikostyring. Briab tilfører løbende revolutionerende nye, digitale brandsikringsprodukter, som forbedrer sikkerheden i en bygning gennem hele dens levetid. Vi er 180 medarbejdere, og er dermed den største uafhængige aktør inden for risikostyring i de nordiske lande. Læs mere om Briab her: www.briab.se
Om Symetri
Symetri er en af Europas førende leverandører af digitale løsninger inden for BIM, produktdesign, bygnings og produktlivscyklus. Med en kombination af egenudviklede produkter, teknologi fra markedsledende producenter og et omfattende serviceudbud bistår Symetri sine kunderne med at skabe bæredygtigt design, maksimere effektiviteten og øge deres konkurrencemæssige fordele med digitale løsninger.
Symetri blev grundlagt i 1989 i Sverige og har 750 medarbejdere fordelt på kontorer i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Storbritanien, Irland og USA. Symetri er Autodesk Platinum Partner, Autodesk Authorised Training Centre (ATC) og Autodesk Service Provider Premier. Symetri er en del af Addnode Group AB, hvis B-aktier er noteret på Nasdaq Stockholm. Addnode Group leverer organisationscentrale IT-løsninger til specifikke markeder i den offentlige og private sektor. Læs mere om Symetri her: www.symetri.dk.
Relaterede links
Om Briab https://briab.se/en/about-us/
Om Bimfire Tools https://www.symetri.dk/losninger/bimfire-tools
Om Symetri https://www.symetri.dk