Udnyt fordelene ved BIM med klassifikation af data
Det nye OUH (Odense Universitetshospital) er hidtil det største nybyggede sygehusprojekt i Danmark. Det er et offentligt byggeri, hvilket betyder, at det for projektet er et lovkrav at BIM-modeller klassificeres jf. IKT-bekendtgørelsen 118 af 06-02-2013.
Til dette har Projektorganisationen for Nyt OUH valgt at gøre brug af Naviate Nexus, som det bærende element ved oprettelse og strukturering af projektets klassifikation- og identifikationssystem samt egenskabsdata på tværs af projektets mange delprojekter.
Naviate Nexus er med til at skabe konsistens på tværs af Det nye OUH’s mange delprojekter, når der i daglig tale henvises til klassifikationssystemer og strukturering af projektets egenskaber ifm. projekterings- og udførelsesfasen.
Projektorganisationen bag projektet af det nye OUH har en klar BIM-strategi:
”At skabe et fælles digitalt sprog, og samtidig kunne gøre brug af fælles og åbne standarder, som kan være med til at fremme ens kommunikation samt datastruktur, på tværs af projektets mange kulturforskelle, delprojekter og fagområder.”
Strategien forventes at skabe overblik over projektet i projekterings- og udførelsesfasen samt ved aflevering af data til drift.
Når det nye OUH forventeligt står færdigt i 2023, vil det - med sine 320.000m² fordelt på Hospital, Serviceby, Teknikby - være Danmarks største nybyggede byggeri med beliggenhed i Odense SØ. Projektorganisationen for Nyt OUH står for koordinering af de mange delprojekter, og tilsikrer, at der er konsistens på tværs af datastrukturen i BIM-modellerne og den afleverede data til Driftorganisationen for det nye OUH. Ved en proces som denne er det vigtigt at have de rette værktøjer, som kan være med til at danne grundlag for et godt slutprodukt.
Projektorganisationen for Nyt OUH har valgt at gøre brug af Naviate Nexus, med de forventninger om, at den kan være med til at skabe mere gennemsigtighed og datastruktur på tværs af delprojekterne – og et fælles sprog mellem de forskellige systemer ifm. projektering, udførelse, aflevering og drift.
Det fælles sprog skal i forbindelse med det nyt OUH forstås som klassifikations- og identifikationskoder, som danner baggrund i klassifikations- og identifikationssystemet ”Cuneco Classification System” (CCS). Alt dette med forhåbninger om at kunne danne et fælles grundlag på tværs af BIM-modeller, tidsplaner, økonomi samt i forbindelse med databehandling af f.eks. tilsynsnotater, tekniske forespørgsler mm. under projekterings- og udførelsesfasen. Men også et fælles grundlag for de kulturelle/sproglige forskelle, hvor systemet kan være med til at skabe en bedre fælles forståelse for det omtalte (bygnings)objekt og/eller område.
Bygge- og infrastrukturindustrien har brug for valide data for at høste fordelene ved BIM i form af omkostningsreduktion, produktivitetsgevinster og effektivitetsforbedringer. Den værdibaserede tankegang omkring genererede data er en del af årsagen til at Projektorganisationen for Nyt OUH har valgt at bruge Naviate Nexus.
KONTAKT OS
Udfyld formularen og angiv hvad din henvendelse drejer sig om.
Vi vil herefter kontakte dig hurtigst muligt.