Symetri’s løsninger optimerer kundernes arbejdsprocesser, håndterer byggedata, forenkler datahåndtering (BIM), og forbedrer kvaliteten gennem hele projektets livscyklus. Byggevirksomheder er udfordret som aldrig før, idet pris, tid og kvalitet er afgørende for succes. Med lean og BIM opnås lavere udviklings- og produktionsomkostninger og der anvendes færre materialer. Som virksomhed får I mere tid til de kreative opgaver, og kan dermed skabe endnu bedre resultater:
- Æstetisk
- Funktionelt
- Økonomisk
- Bæredygtigt
Bygninger i dag og for fremtiden bør være bæredygtige for at bevare deres værdi.
Bæredygtige BIM-løsninger nu og i fremtiden
Vi tilbyder software fra Autodesk, f.eks. Revit, Navisworks og BIM360, tredjepartsløsninger og egen teknologi Naviate, så byggeriet kan opnå digitale byggeprocesser, større automatisering, bedre arbejdsgange og smartere bygninger, men også forbedrede modeller for en grøn og bæredygtig fremtid. BIM og digitalisering giver et væld af muligheder for at skabe bæredygtige løsninger på kort og langt sigt.
Der er en stærk vilje i branchen til at hjælpe med at løse aktuelle miljøudfordringer. Samtidig er der behov for klarere krav. Den største udfordring for digitaliseringen er at få alle aktørerne til at trække i samme retning. Vi er nødt til at se større interesse fra fagfolk til at arbejde mere sammen på tværs af discipliner og overveje de bedste resultater ikke kun for et enkelt projekt, men også for samfundet. Vi er nødt til gå forrest med nye byggemetoder, så målene nås hurtigere.
Integrationer er værktøjet til fremtidens byg
Symetri udvikler og leverer løsninger, der er med til at gøre hele byggeindustrien mere miljøvenlig og bæredygtig. Vi har softwareløsninger, der reducerer fejl på byggepladser, og færre fejl resulterer i mindre byggeaffald, bedre logistik og en effektiv leanproces. Symetri har også software til digital informationslevering fra designmodel til produktionslinje (til f.eks. træ og armering), hvilket betyder mindre risiko for fejlproduktion og en affaldsfri byggeplads. Vores løsninger til digital levering af FDV-dokumentation bidrager til mere bæredygtig styring, drift og vedligeholdelse af bygningsmassen samt optimering af bygningen i forhold til opvarmning, afkøling og udnyttelse af sensorteknologi. Vores værktøjer til energianalyse integreres direkte i designværktøjet, så valg af komponentløsninger kvalitetssikres allerede i den tidlige fase. Naviate Daylight er vores nyeste bæredygtige produkt, hvor byggeriet kan sikre korrekt udnyttelse af daglyset, så vi alle kan spare på kunstige belysning og dermed elektricitet.
Symetri støtter FN's verdensmål for bæredygtig udvikling
Det er de teknologiske fremskridt, som grønnere byggeri, renere transport og mere lean produktion, som vil sætte dagsordenen for, at skabe mere bæredygtigt byggeri. Hvis alle vil bygge efter bæredygtighedsprincipperne, bør projekterne være digitale gennem hele byggeprocessen og bygningernes livscyklus. Det er vores kerneforretning at sikre byggeriet en bæredygtig, digital transformation.
Lad grøn innovation forme vores fælles ramme
Symetri støtter op om DGNB (bæredygtighedscertificeringen), da det er et kæmpeskridt i den rigtige retning, og andre standardiseringsmetoder som klassifikation. Når en bygnings CO2-fodaftryk skal måles korrekt og analyseres, bør kravet være, at komponenterne kommunikerer valideret og korrekt data. Designmodellerne kan beriges med korrekt BIM-data om materialers produktion, kapacitet og CO2-aftryk. En løsning er at starte med et eksisterende klassifikationsssystem i samspil med f.eks. Spine platformen til at håndtere datamassen, og så tilføje mere information til modellerne i sammenkædede data. Så vil I kunne spore informationen via sensorer og dermed bygningens CO2-aftryk i en "digital twin". Vi anbefaler også, at du læser denne analyse af bygnings- og materialepas fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Fordelene ved BIM og digitalisering
BIM parathed deles i dag op i niveauer fra 0-3, hvor tre er en fuldt implementeret digital proces. I Symetri taler vi også om det næste niveau (4), der handler mere om hele bygningens livscyklus. Niveau 0-3 refererer primært til byggeprocessen. Vi mener, det er vigtigt at planlægge allerede fra første fase, hvordan data håndteres fra vugge-til-vugge, herunder også kobling med Facility Management dvs. også under reparationer og vedligehold.
Sparer tid
… ved at fjerne rutineopgaver.
Øger samarbejdet
… i alle faser af BIM-projektet.
Optimerer designet
… ved at kombinere BIM-modeller.
Giver bedre data
… som alle kan anvende i projektet.
Skrevet af
Henrik Munk Madsen