BIM FORUM 2023

KUNSTIG INTELLIGENS I BYGGERIET

AFHOLDT 29/9 / IDA CONFERENCE

BIM FORUM 2023

Kunstig intelligens er på alles læber!
Nogle mener at AI vil transformere og revolutionære byggebranchen.
Andre er mere skeptiske.
Men hvordan kan kunstig intelligens egentlig anvendes i byggeriet?

På BIM Forum 2023 den 29. september gik vi i dybden med de muligheder og faldgruper, som kunstig intelligens medfører.
Vi kom både ind på, hvordan AI-værktøjer kan hjælpe dig med at bygge smartere og mere bæredygtigt samt hvilke etiske overvejelser, som du skal være opmærksom på.

BIM Forum blev afholdt i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA.

AGENDA

08:45
Registrering
09:00
Velkomst

Symetri byder velkommen og fortæller om dagens program.

09:15
Sådan vil kunstig intelligens revolutionere byggebranchen 

AI er en gamechanger i byggebranchen, der kommer til at påvirke den måde, som vi arbejder på. Hør hvordan kunstig intelligens kan bidrage til at løfte kvalitet, produktivitet og bæredygtighed i byggeriet. Søren Cajus kommer både ind på, hvordan teknologien kan anvendes helt konkret og hvorfor virksomheder, der udnytter kunstig intelligens, vil distancere sig fra konkurrenterne. Henrik Stenmann har, med virksomheden TheSkyAI, specialiseret sig inden for AI i byggeriet og viser konkrete værktøjer og giver eksempler på, hvordan de skaber værdi i praksis.

10:00
AI og robotteknologi i byggesektoren (på engelsk)

Hvad er mulighederne for AI og robotteknologi i byggebranchen? Professor ved DTU, Roberto Galeazzi præsenterer to igangværende forskningsinitiativer og giver dig et bredt overblik over, hvad autonome systemers teknologier kan gøre for byggeriet.

Roberto Galeazzi

Roberto Galeazzi

Professor & Head of Collaborative Autonomous Systems
DTU

10:30
Pause
10:45
Bedre by- og boligområder med Autodesk Forma  

Med den iterative designplatform Autodesk Forma (baseret på Spacemaker og Formit), kan du komme lettere fra start i et BIM-klart 3D-miljø og anvende AI-analyser til at skitsere projektets muligheder og udfordringer. Med indsigt i dagslys, sollys, støj, vind, energiforbrug, mikroklima m.m. kan du træffe de rigtige designbeslutninger fra starten, og skabe bæredygtige forslag til bolig- og byrum af høj kvalitet.
Med introduktionen af Forma lancerer Autodesk en platform med åbne API, hvor alle inviteres til at bygge videre. Hør mere om, hvordan du kan være med til at skabe fremtidens cloud-løsning til byggebranchen.

11:15
Lavere CO2 aftryk med One Click LCA & Naviate Zero 

Det kan være svært at overskue de klimamæssige konsekvenser af produkt og materialevalg i byggeprocessen. Med One Click LCA og Naviate Zero, kan du imidlertid visualisere og beregne effekten af dine produkt- og materialevalg, så det bliver tydeligt, hvordan de påvirker bygningens CO2 aftryk. Se hvordan løsningerne fungerer i praksis, og hør hvordan AI funktioner kan understøtte et optimeret materialevalg.

11:45
Pause
12:00
Gode råd til at overleve i en fremtid med AI

Kunstig intelligens giver en masse spændende muligheder og vil kunne løse en lang række udfordringer. Men AI har også nogle alvorlige etiske, politiske og sociale konsekvenser, som vi endnu ikke kender omfanget af. Få et indblik i vores digitale fremtid og forstå de muligheder og begrænsninger som AI og digitale teknologier medfører – både i relation til dig selv og din virksomhed.

12:45
Afslutning og spørgsmål 

Stil spørgsmål til talerne og hør, hvordan de perspektiverer dagens tema i forhold til fremtiden.

13:00
Grib en sandwich og mød vores udstillere

 

 

TALERE

Søren Cajus

Søren Cajus

Chef for Dansk Byggeindustri, DI Byggeri

Søren Cajus har som chef for Dansk Byggeindustri mange års erfaring med, hvad der rør sig i byggebranchen. På BIM Forum fortæller han hvorfor kunstig intelligens er en gamechanger i byggeriet, og hvordan AI kan bidrage til at løfte kvalitet, produktivitet og bæredygtighed.

Henrik Stenmann

Henrik Stenmann

Tech future Chatgpt & AI evangelist, TheSkyAI

Henrik er grundlægger af IIH Nordic og idémanden bag virksomhedens 4-dages arbejdsuge. Siden efteråret 2022 er Henrik sprunget ud som visionær AI-ekspert og forretningsleder i rådgivningsvirksomheden TheSkyAI, hvor han har specialiseret sig i AI i byggeriet. På BIM Forum giver han eksempler på konkrete AI-værktøjer, og hvordan de skaber værdi i praksis.

Peter Svarre

Peter Svarre

Digital strateg & forfatter, Petersvarre.dk

Peter Svarre er en af landets førende autoriteter, når det gælder AI, sociale medier og digital strategi. Han er skribent, foredragsholder og ofte anvendt kommentator i radio og tv. I 2019 skrev han bogen; Hvad skal vi med mennesker?, som handler om de etiske, politiske og sociale konsekvenser af kunstig intelligens. På BIM Forum gør han os alle sammen klogere på, hvordan vi overlever i en fremtid med AI.

Roberto Galeazzi

Roberto Galeazzi

Professor & Head of Collaborative Autonomous Systems, DTU

Roberto har siden 2014 været ansat som professor ved DTU (Danmarks tekniske Universitet), hvor han bl.a. underviser i autonome systemer. På BIM Forum præsenterer han to igangværende forskningsinitiativer omkring AI og robotteknologi og giver dig et spændende indblik i, hvad autonome systemers teknologier kan gøre for byggeriet. 

Even Olstad

Even Olstad

Arkitekt & Digital Solution Consultant, Autodesk

Even Olstad har tidligere arbejdet som konkurrence- og udviklingsarkitekt og har stor erfaring fra større projekter over hele Skandinavien. I dag er han ansat hos Autodesk, hvor han rådgiver om innovativ og grøn by- og boligudvikling via Autodesk Forma (tidligere Spacemaker). Even bidrager til samtalen om kunstig intelligens i byggeriet som medlem af Akademisk Arkitektforenings repræsentantskab, og gennem artikler og viden i flere medier for arkitektur- og byggeri.

Nicolai Karved

Nicolai Karved

Lead Technology Analyst, Symetri

Nicolai Karved har igennem en årrække arbejdet i Symetris Naviate-team, hvor han har været med til at drive udviklingen af EPD- og LCA-værktøjet Naviate Zero. På BIM Forum viser han, hvordan du kan visualisere og beregne effekten af dine produkt- og materialevalg, så det bliver tydeligt, hvordan de påvirker bygningens CO2 aftryk. 

Henrik Munk Madsen

Henrik Munk Madsen

Business Area Director AEC, Symetri

Henrik Munk Madsen vil fungere som moderator på BIM Forum. Henrik har stor erfaring med salg og implementering af digitale løsninger i byggebranchen og glæder sig til at byde alle velkommen.

SPONSORER & UDSTILLERE

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende BIM Forum 2023.