Kontakt

Har du spørgsmål? Udfyld formularen nedenfor og vi vil kontakte dig så snart vi kan!

Eller giv os et kald

Henrik Munk Madsen, Business Area Manager AEC
Henrik Munk Madsen Business Area Manager AEC E-mailhenrik.munk.madsen@symetri.com Telefon+45 40 52 20 52
Not found image

august 2017 - BIM - Building Information Management

Hvorfor BIM?

Inden vi kaster os ud i ræsonnementer og besvarer spørgsmålet om, hvorfor man bør anvende BIM, og hvilke fordele det giver, vil vi kort præsentere et scenarie, som mange aktører i bygge- og ejendomsbranchen er rørende enige om.

Urbanisering er en af fremtidens største udfordringer. World Economic Forum konstaterer i rapporten Shaping the Future of Construction A Breakthrough in Mindset and Technology fra 2016, at verden forandrer sig hurtigere end nogensinde. En af de globale megatrends, som vil have stor betydning for byggebranchen, er, at verdens befolkning i storbyområderne øges med 200.000 personer om dagen. Alle de mennesker skal have en bolig, der er til at betale, effektive transportmuligheder og en god infrastruktur.

Det stiller helt nye krav til bygge- og ejendomsbranchen, som vil være nødt til at mindske byggeomkostningerne, genbruge flere materialer og opføre mere bæredygtigt byggeri.

På trods af, at mange virksomheder har gennemgået kolossale forandringer i løbet af de seneste årtier og høstet fordele ved hjælp af proces- og produktinnovationer, så har bygge- og ejendomsbranchen kun tøvende taget de nyeste tekniske fremskridt til sig. Samtidig står branchen over for en række ydre udfordringer såsom en vedvarende fragmentering af branchen, mangelfuldt samarbejde med leverandører og entreprenører, problemer med at rekruttere kompetent arbejdskraft og utilstrækkelig videnoverførsel fra et projekt til et andet.

Her kan BIM spille en afgørende rolle og virkelig gøre en forskel. Lad os give et par konkrete eksempler:

  1. Værdien af information
    Hvis byggebranchen skal kunne klare morgendagens udfordringer, kræver det meget hurtigere forandringer end i dag. Hvordan kan det lade sig gøre?

    I løbet af projekteringsstadiet udarbejdes der ofte en masse værdifuld information i BIM-modellen, som ikke føres med over til det næste stadie. Det medfører et enormt informationstab. Hvis entreprenørerne skal kunne arbejde med en ubrudt informationsstrøm, er det en forudsætning, at de får adgang til de tekniske systemer, som er nødvendige for at håndtere al information om et byggeri. Samtidig skal ejendomsforvaltningerne blive bedre til at stille krav om de datatyper, der skal leveres og hvornår, ligesom det er nødvendigt, at de har de rigtige tekniske systemer til at kunne administrere oplysningerne i BIM-modellen og arbejde videre med dem.

    I øjeblikket ved vi ikke altid, hvilken information der vil have betydning om 5 til 10 år, hvilket betyder, at vi er nødt til at fylde vores BIM-modeller med forskellige informationstyper.

  2. Teknologi
    Hvis vi skal kunne klare disse udfordringer, er vi nødt til at have moderne teknologi til rådighed og investere i værktøjer, der ikke blot kan skabe information, men også registrere, forstå og håndtere information.

    På nuværende tidspunkt findes der gode og moderne systemer, som håndterer BIM-information ganske udmærket i byggebranchens forskellige stadier fra planlægning og forberedelse til projektering, gennemgang, indgåelse af aftaler og forvaltning.

  3. Test af forskellige alternativer
    Ved hjælp af moderne teknologi kan vi teste forskellige alternativer digitalt, inden vi bygger et hus. Vi kan f.eks. simulere, hvordan folk kommer til at bevæge sig rundt i et område, hvordan vinden vil påvirke et højhus, hvor stort energiforbruget vil være, og hvordan miljøet påvirkes.

    Ved hjælp af intelligente cloudbaserede løsninger har vi desuden adgang til ubegrænset datakapacitet, så vi kan teste de forskellige alternativer til en relativt lav pris.
     

Symetri hjælper hver dag byggebranchens forskellige aktører med at arbejde mere effektivt ved hjælp af BIM. Vil du have gode råd fra en erfaren samarbejdspartner? Så er du velkommen til at kontakte os!

Kontakt

Henrik Munk Madsen, Business Area Manager AEC
Henrik Munk Madsen Business Area Manager AEC E-mailhenrik.munk.madsen@symetri.com Telefon+45 40 52 20 52